I 1991 blev Fuglereden oprette af en gruppe forældre under loven om puljeordninger. Vi startede i en bygning tilhørende den gamle skole i Allerslev, der hvor Bofællesskabet Krake nu ligger. I 1999 flyttede vi ind i vores smukke bjælkehytte helt tæt på Ledreborgs skove, og fik stillet et stort udeareal til rådighed af Lejre Kommune.
Vi har plads til 12 børn i minigruppen fra 1-3 år, og 20 børnehavebørn fra 3-6 år.
Årshjul:
Pædagogikken
Børnehuset Fuglereden er en Rudolf Steiner institution. Det vil sige, vælger I os, vælger I et pasningstilbud, der bygger på Rudolf Steiners antroposofiske filosofi og pædagogik.
Inden I starter, bliver I inviteret til en optagelsessamtale, hvor vi fortæller om stort og småt fra hverdagen i Fuglereden, samt svarer på alle jeres spørgsmål.
I skal have anskaffet jer følgende bøger: ”Barnets sangperler” af Rikke Rosengren, her er mange af de sange, som vi synger året igennem. Samt ”Barnets udvikling gennem tilknytning og leg” af Deborah MacNamara, som er den bog, vi bruger, som udgangspunkt til vores årlige forældresamtaler. Vi mener, det giver os et fælles ståsted, når vi har læst den samme litteratur før en samtale.
Steiner pædagogik er et større begreb, men i forhold til Fuglereden og til Steiner børnehaver og vuggestuer generelt, har vi nogle kerneelementer, der bygger pædagogikken op. De er tankerne om rytme, efterligning og forbillede, fri leg, sandhed, skønhed og godhed, samt ideen om 7 års perioder. Rudolf Steiner taler om opdragelse som, i den videste forstand, at lære at trække vejret.
Syvårs perioder
Rudolf Steiner belyser den menneskelige opvækst i form af 3 syvårs perioder: 0-7, 7-14, og 14-21. I hver af disse perioder udvikler barnet (eller det unge menneske) forskellige dele af sit væsen.
I den første periode udvikler kroppen sig og alle de fysiske sanser; høresansen, balancesansen, lugtesansen etc. I den næste periode udvikler følelserne sig, og fra 14 til 21 er det tankernes tid.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at man ikke har følelser og tanker i den første periode, men at barnet ikke forholder sig til det på den samme måde. Man går derimod ud fra at fundamentet til en sund krop bliver lagt i denne periode.
Rytme
I Fuglereden har vi bygget en daglig, ugentlig og årlig rytme op.
Et rytmisk forløb er ligesom et åndedræt, med ind- og udånding. En indånding hvor vi samles i roligt fællesskab, som ved morgensang eller til stille spisning, og en udånding i form af fri leg. Rytmen og de daglige gentagelser er med til at skabe ro for børnene på den måde, at de ikke hele tiden skal bruge kræfter på at orientere sig i dagligdagen, men i stedet kan bruge tid på dagens indhold.
Den faste rytme giver barnet tryghed. For eksempel, ”Jeg ved at jeg i dag skal i skoven og derefter hjem og spise rugbrødsmadder”.
Kroppen er også rytmisk, hjertet slår, vi trækker vejret og vi vågner og sover.
Med en daglig, ugentlig og årlig rytme i Fuglereden viser vi børnene, på en levende måde, ideen om tid: fra ugens gang til de skiftende årstider.
Fri leg
Fri leg er en vigtig del af børnenes hverdag i Fuglereden. Det er her børnene udforsker verden i leg med naturens elementer. Her finder barnet ud af sociale relationer, enten i rolleleg med dukkekrogen, eller måske lærer det om tyngdekraften, når klodserne vælter.
Den frie leg er en udånding i dagens åndedræt. Vi giver plads til fri leg ud fra den tanke, at som man leger som barn, kommer man til at arbejde som voksen, og fordi der skal være tid til at være barn!
Efterligning og forbillede
Det er de voksnes opgave at vise børnene, hvordan man begår sig her på jorden. De efterligner spontant vores handlinger, vores sprog, og sågar også vores indre følelser.
I den første syv årsperiode tager de det vi viser dem for gode varer, for sandhed.
Hjerneforskning viser, at vi danner nervebaner i hjernen, efter de indtryk vi får. Rudolf Steiner siger, at hvis et barn kun ser tåbelige handlinger, vokser det op med troen på at det er den rigtige måde at begå sig på. I Steinerpædagogikken og her i Fuglereden er det derfor vigtigt, at vi voksne er bevidste omkring at være et godt forbillede for børnene. Dette gøres bedst ved at være tydelige i vores handlinger og holdninger, så det kan gennemskues af et barn.
Vi bringer dagligdagens gøremål ind i dagligdagen og inddrager børnene i disse aktiviteter, hvis de ønsker det: vi laver mad, vi vasker op, vi fejer, folder vasketøj etc., og en gang imellem sidder de voksne sammen og får en kop kaffe, for det er naturligt!
Det gamle ordsprog at “børn gør det vi gør og ikke det vi siger”, er ret relevant her og vi mener, at børnene er i stand til at opdrage sig selv ved at have efterlignelsesværdige voksne omkring dem.
I Fuglereden er vi bevidste om, hvordan vi møder børnene, forældrene og vores kolleger. Alle skal føle, at der er plads til dem, og at der er plads til alle på trods af forskellighed. At vi forsøger at forstå hinandens intentioner positivt, og at vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi møder alle mennesker, der kommer i Fuglereden på denne måde.
Vi giver dem hånden og ser, mærker og anerkender, at de er her. Børnene i Fuglereden støttes i at lære at klare mange af dagens udfordringer selv. Vi arbejder med at give dem redskaber til at indgå i positive relationer med hinanden og de voksne.
Vi er bevidste og tydelige i, hvad børnene har indflydelse på, og hvad de ikke har – vi er ligeværdige, ikke ligestillede. Vi finder det helt afgørende, at der er tæt kontakt mellem Fuglereden og familien.
I Fuglereden oplever børnene det fantastiske i at være en del af noget, der rækker ud over dem selv. De lærer at tage hensyn til det store “vi” fællesskabet.
Alle forældre er en meget stor del af livet og hverdagen i Fuglereden. Uden jer fandtes Fuglereden slet ikke, og vi kan kun være gode pædagoger for jeres børn, hvis vi har god kontakt og kommunikation til jer.
Hvis I skulle have interesse for mere litteratur, kan vi varmt anbefale Rudolf Steiner bog ”Barnets opdragelse, set fra åndsvidenskabens synspunkt”, Antroposofisk Forlag.